Homobar forbyder heterokys

Fredag nat blev et heteropar smidt ud af homobaren Never Mind efter at have kysset hinanden, og en efterfølgende diskussion med dørmanden betød bortvisning for gæsterne.

En god og festlig fredag aften endte med rigtig dårlig stemning og bortvisning for en gruppe venner på den københavnske homobar Never Mind.

En af gæsterne var Jobbe Joller, som fortæller at det hele begyndte godt for ham selv og hans homoseksuelle ven Martin, der var i selskab med to heteroseksuelle veninder og deres mandlige kærester. De ankom til Never Mind og blev lukket ind uden problemer, men da Jobbe på et tidspunkt er på vej ind på baren igen efter at have talt i telefon udenfor, møder han sin veninde som er på vej ud af stedet for at tale med dørmanden, der netop har oplyst hende om at det ikke er velset at hun som hetero kysser med sin kæreste på Never Mind.

»Jeg fortalte dørmanden, at det da måtte være diskrimination af heteroseksuelle at sige, at de ikke må kysse«, fortæller Jobbe, da vi beder ham om at forklare sin version af sagen.

»Dørmanden svarede, at det var uacceptabelt på et homosted og at Never Mind modtog mange mails fra homoseksuelle om at der var alt for mange hetero-gæster. Jeg spurgte ham så, om det ikke var det samme som at sige, at sorte mennesker ikke må kysse på Never Mind, men det var han absolut ikke enig i, og oplyste mig iøvrigt om, at ejerne er i deres gode ret til at bestemme hvem der må kysse og ikke kysse på deres bar«, fortæller Jobbe, der også indrømmer at han ikke lod diskussionen stoppe der, men holdt fast i sin argumentation om diskriminering af heteroseksuelle.

»Jeg gentog påstanden om, at det svarede til at forbyde sorte mennesker at kysse hinanden, og han spurgte mig så om jeg var bekendt med §3, 4 og 5 i straffeloven, hvilket jeg ikke var. Da jeg svarede, at jeg meget gerne ville høre mere om dem, kunne han ikke redegøre for hvad der rent faktisk står i disse. Samtidig kommer min anden veninde og hendes mandlige kæreste tilbage efter at have været i 7-eleven, og de får nu også at vide, at de ikke kan komme ind på Never Mind igen, formentlig fordi de går hånd i hånd og dermed er synligt heteroseksuelle«, fortsætter Jobbe Joller, der heller ikke lægger skjul på at han nu også selv var temmelig vred og hård i tonen.

»Jeg fortalte ham i en meget grov tone, at det de havde gang i var sygeligt, og at LGBT’er i hele Danmark kæmpede for accept og lige rettigheder for alle, mens Never Mind ikke kan levere det samme. Diskussionen udartede sig til et skænderi, hvor jeg fortalte ham, at han var syg i hovedet og den mest arrogante nar jeg nogensinde havde mødt. Her fik jeg at vide, at jævnfør straffelovens paragraf 3, så var jeg ikke længere velkommen på Never Mind. Det havde jeg det fint nok med, og jeg hentede mine ting og forlod stedet, mens jeg fortalte ham hvor til grin det hele var i min optik. En anden dørmand forsøgte at trække mig til side og forklare mig noget, men jeg valgte ikke at høre på ham og gå min vej«.

Troede det var en joke
Mathilde Karlsen Hansen, Jobbes veninde og kvinden der blev bedt om at lade være med at kysse sin mandlige kæreste, blev både overrasket og krænket over episoden.

»Da dørmanden sagde at jeg ikke måtte kysse med min fyr, troede jeg ærlig talt at det var en joke. Jeg fandt dog hurtigt ud af at dette ikke var tilfældet. Eftersom at jeg langt fra var den eneste pige som kyssede med en fyr på den bar den aften, følte jeg mig virkelig urimelig behandlet. Jeg var åbenlyst den eneste som fik at vide at netop mit kysseri kunne virke stødende på mange homoer, hvilket egentlig undrede mig ret meget. I et forsøg på at få en fornuftig forklaring på hele situationen blev jeg mødt af en dørmand med en masse paragraffer til modsvar og en melding fra stedets ejer om at “jeg jo bare kunne tage ham i retten”. Jeg følte mig ærlig talt lidt som en kriminel, hvilket er en virkelig ubehagelig følelse, når det eneste jeg havde gjort var at kysse på en fyr jeg holder af. Så meget for kærlighed«, siger Mathilde til Homotropolis.

Martin Andersen, der var med denne aften og selv er homoseksuel, stiller sig også uforstående overfor Never Minds håndtering af situationen.

»Inden vi forlader stedet, får vi lov at tale med ejeren, som bekræfter at det er deres politik. Vi konverserer frem og tilbage, og det sidste han siger til min veninde før vi går er, hvorfor hun overhovedet er der? Hun forklarer igen, at hun bare er i byen med sine venner, men det forstår han ikke og opfordrer os til at gå i byen hver for sig. Hvad er logikken i det?«, spørger Martin Andersen, der også fortæller at han tidligere på aftenen havde kysset og taget på sin veninde uden at det fik nogle konsekvenser, og at det sikkert skyldes at han er homoseksuel.

Heterofyrene er største problem
Jobbe Joller sendte efterfølgende en mail til Never Mind, hvor han blandt andet stiller sig uforstående overfor hvordan man kan kræve, at homoseksuelle accepteres på heterosteder, hvis heteroer ikke accepteres på homosteder.

Nevermind svarer tilbage allerede lørdag i en mail, hvor der står at der “ikke er mange homosteder tilbage i København, men at Never Mind er et af de steder der er tilbage, og det er vigtigt for homomiljøet at Never Mind bibeholdes som et homosted. Derfor er det ikke tilladt for heteroseksuelle at kysse med videre på Never Mind Gay Night Club”. Mailen er underskrevet Christian Carlsen, indehaver af Nevermind, som vi har bedt om at uddybe barens holdning til heteroseksuelle gæster:

»Det er jo helt klart at gay-barerne i København tiltrækker mange heteroseksuelle, det er også okay, men når man kommer med 3, 4, eller 5 heteroseksuelle venner passer man ikke ind på en gaybar«, siger Christian Carlsen, der især fremhæver heterofyrene som problematiske gæster.

»Problemerne opstår ofte når pigerne hen ad morgentimerne ringer til deres heterofyre og også synes det er en god idé at de kommer og fester. De kommer ofte ret berusede, og de fleste heterofyre har det desværre lidt svært med bøsser. Så har vi tit en alvorlig situation som vores sikkerhedsmænd skal håndtere, og blandt andet derfor er der en hårfin grænse for, hvordan gæsternes fordeling skal være på en gaybar«.

»Vores holdning er på Never Mind, at heteroseksuelle ikke skal danse, strippe, kysse og opføre sig upassende når de er på en homobar. Der er masser af steder i København som er forbeholdt heteroseksuelle, men der er kun få gaybarer tilbage, og det er vel rimeligt nok, at bøsser og lesbiske har en bar hvor de kan møde ligesindede uden at skulle tage hensyn til om det nu er en heteroseksuel de henvender sig til. Og det er jo stadig sådan, at det ikke rigtig er muligt at gå i byen og møde ligesindede på heterosteder uden at det ofte ender med en dårlig oplevelse«, uddyber Never Mind-indehaveren, der også står fast på fredagens beslutning om at bortvise Jobbe og hans venner.

»Til den konkrete sag kan jeg kun sige, at deres adfærd var typisk heteroseksuel, og deres opførsel over for vores sikkerheds-system ikke var i orden, og derfor blev de bedt om at finde en anden bar«, fortæller Christian Carlsen, der dog samtidig understreger, at ingen har fået karantæne fra Never Mind på grund af weekendens episode, og at Jobbe, på trods af dørmandens ord, fortsat er velkommen – også sammen med heterovenner.

Deler ikke menneskesyn
Jobbe Joller selv, der i denne sag udtaler sig som privatperson, er fortsat uenig i den politik som Never Mind vælger at føre overfor heteroseksuelle:

»Jeg deler personligt ikke samme menneskesyn som disse steder, der mener at man skal tage sig til takke med at undertrykke sin seksualitet, da vi jo trods alt bevæger os på samme planet og ganske enkelt er nødt til at kunne indordne os under, at vi alle gudskelov er forskellige og herunder også, at vi som logisk konsekvens heraf, har lyst til at kysse mennesker af både modsatte og samme køn«, siger Jobbe Joller, der også finder det både ærgerligt og dobbeltmoralsk, at netop homomiljøet ikke fuldt ud accepterer heteroseksuelles tilstedeværelse i nattelivet.

»I LGBT-miljøet sætter vi krav til samfundet om, at vi vil have de samme rettigheder som enhver anden i dette land, og her finder jeg det problematisk, at vi så samtidig ekskluderer selv samme personer fra vores fantastiske og alsidige miljø, som netop skal anerkende os og give os disse rettigheder«, lyder det fra Jobbe, der også konstaterer, at diskussionen har ulmet længe i miljøet:

»Specielt Cosy Bar har oplevet, at homoseksuelle har stået i kø, mens stedet har været proppet med heteroseksuelle, og dette er naturligvis også paradoksalt. Jeg kan dog kun læne mig op ad min egen oplevelse, hvor vi er seks mennesker med blandet seksualitet, der tilfældigvis går i byen på et homosted og det mener jeg, at der bør være plads til, ligesom jeg mener, at der bør være plads til, at vi LGBT’ere kan tage på et heteroseksuelt sted med vores heteroseksuelle venner«.

Og Jobbes veninde, Mathilde, understreger overfor os, at hun aldrig har haft intentioner om at opføre sig på en upassende måde og at det i grunden bare handler om at kunne gå ud og feste med sine venner – uanset seksualitet.

»Det er vigtigt for mig at sige at vores kys på ingen måde var et bevidst forsøg på at provokere nogen, og da vi fik besked om at stoppe gjorde vi det selvfølgelig med det samme. Jeg syntes det er ærgerligt at et sted som Never Mind skal udelukke mig fra at kunne feste med mine venner på grund af vores forskellige seksuelle orientering. Som hetero på et homosted forsøger jeg ikke på at overtage eller omvende noget, jeg syntes egentlig bare rigtig godt om det københavnske homomiljø og nyder at feste med mine venner på lige fod med alle andre mennesker«, siger Mathilde Karlsen Hansen.

Jobbe ærgrer sig over at tonen måske nok blev lige lovligt hård fra begge sider, men holder fast i, at homomiljøet skal stå åbent for heteroseksuelle venner.

»Personligt er jeg naturligvis ked af, at både dørmanden og jeg reagerede som vi gjorde i vores skænderi, som blev langt mere voldsomt, end jeg overhovedet ville kunne forestille mig. Til gengæld er vi jo alle blot mennesker og når man har stærke meninger om, at vi alle er lige gode uanset alder, køn, etnicitet og politisk standpunkt, så kan vandene jo gå højt, hvilket jeg fra min side kun kan beklage«, afslutter Jobbe Joller.

Forskellige holdninger til heteroer i homomiljøet
Holdningen til heteroseksuelle gæster i homomiljøet er forskellig fra sted til sted og fra ejer til ejer, og vi har derfor også kontaktet Thomas Rose fra gay-diskoteket Club Christopher i Knabrostræde, for at høre hvad deres politik på området er.

»Vi har, på Club Christopher, intet imod heteroseksuelle gæster. Dog forventer vi at de “leger med på vores vilkår” – det vil sige er en del af den fest og stemning som en homofest ofte frembringer. Man skal ikke bare komme og stille sig i et hjørne for at ‘se giraffen’. Ydermere må man finde sig i at blive lagt an på af folk af samme køn som en selv, og tackle det på en ordentlig og høflig måde«, forklarer Thomas fra Club Christopher, der derudover ikke ønsker at gøre forskel på hvad heteroer og homoer må og ikke må.

»De nævnte “regler” gælder jo sådan set for alle – hetero eller homo. Og derfor har heteroer selvfølgelig også de samme rettigheder som homoer – det vil sige at de selvfølgelig må kysse, og hvad de nu ellers kan finde på. På Club Christopher har vi ikke noget ønske om at udelukke heteroseksuelle, så længe de er med på hvad det er for en fest de er til – accepterer det, og fester med«, lyder det fra Thomas Rose.

Martin Andersen håber, at en bedre løsning kan findes og at Never Mind vælger at ændre deres politik fremadrettet.

»Som homo kæmper vi hver dag for at blive respekteret og accepteret på lige fod med alle andre, og så mener jeg bestemt ikke, at dette er vejen frem«, konstaterer Martin Andersen.

Christian Carlsen fra Never Mind præciserer i øvrigt også i sit svar til Homotropolis, at heteroer gerne må holde hinanden i hånden, men altså ikke kysse, tage seksuelt på hinanden eller hænge i stripperstangen.

 

 

Du er så velkommen til at smide en kommentar eller lave trackback fra dit eget site.

56 Responses to “Homobar forbyder heterokys”

  1. Tom says:

    Helt enig med Jobbe, lyder som en meget bizar historie. Hvad skete der lige for mangfoldighed?? Er det ikke det vi i sidste ende ønsker, eller har jeg misforstået projektet?

    Forstil dig lige den modsatte situation, hvis et homopar var blevet smidt ud fra et hvilket som helst andet establishment, der var jo kommet en mediestorm uden lige. Og desuden, hvis en homobar kan diskriminere sådan, så er der vel intet der står i vejen for at overstående situation kunne finde sted.

    En verden med så stort skel og fokus på folks seksuelle orientering lyder efter min mening ikke godt, og ikke som noget jeg personligt ville ønske realiseret!

  2. Søren says:

    Kære Christian Carlsen og Never Mind.
    Jeg har pludselig mistet lysten til at feste og bruge penge på stedet. Kender I lugten af manglende accept, manglende tolerance og mangel på mangfoldighed? Den lugter ikke godt. Heller ikke hos jer. Det gør lugten af manglende forståelse for kærlighed og almindelig glæde og respekt heller ikke.
    Når I, forhåbentlig, kommer frem til den beslutning, at alle må kysse på Never Mind uanset køn og seksualitet, så længe de ellers opfører sig ordentlig, vil jeg med glæde overveje at komme tilbage igen.

  3. christian says:

    Hatten af for Christian Carlsen, for at turde at sige stop. Synes det er fantastisk at man kan tage sine venner, og for mange bøsser, især veninder med i byen, men fuck hvor er det dog irriterende at hver eneste bøsse efterhånden skal ha mindst 4 veninder med, der brænder for at vise hvor fordomsfrie de er.

    Det kedelige opstår så når pigernes “dates” ankommer, for så er der dømt fuldt hetero hus, og vi pludselig er “irriterende” på vores eget sted.

    Lad os ta homobarene tilbage, og indføre en kvote på 1 fag-hag gæst pr. bøsse.

  4. S72 says:

    det synes jeg er helt i orden . homosteder er ved at være overfyldt med heteroer, som skal feste med de sjove, men kyssede vi på en hetero bar, var der nok en del tæsk i luften m.m.
    SÅ god ide af Never Mind, det er en HOMO-bar, så find et andet sted ;O)

  5. Martin says:

    Jura eller ej, grundlæggende er det uopdragent – gående mod møgunge-agtigt – af Joppe ikke at respektere det sted han er. Det kan godt være at han juridisk er i sin gode ret til det – men det er fandme småligt. Det er jo ikke fordi diskrimination af heteroseksuelle er et stort problem i vores samfund, så det er ren signalpolitik og principrytteri han dyrker, på den der forkælede “jeg har ret til!”-måde. For mange heterogæster lukkede Pan, har smadret Cosy – Tak til Never Mind for at værne om homostederne!

  6. Michael says:

    Jeg synes det er komplet latterligt vi snakker så meget om retten til ægteskab osv. at vi vil behandles på ligefod med andre “normale” mennesker. Og så laver vi selv forskelsbehandlingen. tsk tsk tsk.

    Er vores drøm virkelig ikke mere end den virkelighed vi lever i nu? med de begrænsninger vi møder gang på gang. som feks. S72 skrev det at vi er bange for at vise vores kærlighed på staight stederne…

    Hvis vi ikke selv går forrest og viser hvad accept er hvordan i alverden er vi så selv dobbeltmoralske???

    I stedet burde dørmændene de respektive steder sikre at vi kan få lov til at feste som vi vil sammen med andre der ønsker at der skal være plads til alle uanset køn, seksualitet, hudfarve eller religiøst overbevisning…

    Jeg personligt går ind for integration, på at jeg i virkeligheden ikke er så forbandet anderledes end så mange andre bare fordi jeg er gift med en mand, jeg vil faktisk helst vil bedømmes på hvem jeg er i stedet for hvad jeg er hvis det kan siges så firkantet.

    Min personlige drøm er 100% at jeg kunne gå ind på en hvilken som helst bar uden at være bange og synes bestemt ikke at det fremmer denne integration hvis vi selv begynder at grave skyttegravene. Så jeg vil personligt ikke ligge flere penge på det sted før de begynder at fremme mangfoldigheden i stedet for at bygge mur omkring os.

  7. Thomas says:

    Har aldrig kendt mage!

    At der er heteroer på en homobar er på ingen måde problematisk. Homoer dyrker sex i HCØrstedsparken. Homoer indtager det offentlige rum og støder andre ved at stå åbenlyst i centrum af Kbh og dyrke sex og det skal heteroerne acceptere. De har ikke noget valg. HCØ er en skøn oase og der kommer mange mennesker. Mødre kommer der med deres børn. Alligevel synes homoerne det er ok at lege derover. OG lur mig om ikke det er de selv samme mænd som kommer på Never Mind.

    SÅ kære Christian Carlsen. Lad os feje for egen dør, være åbne og byd de velkomne som ønsker at benytte vores steder

  8. Hep says:

    Skræmmende hvordan alle kun tænker i hetero-homo…biseksuelle og transkønnede er jo fuldstændig glemt i denne lgBT-debat. Må bi’er og trans’er så heller ikke kysse med en af andet køn på homosteder? Det er jo absurd, hvis de også skal ekskluderes – og lige så absurd, hvis der skal gå et kyssepoliti rundt og tjekke folks seksuelle orientering, når de kysser, hvis de ikke umiddelbart passer ind i homo-kategorien. Tænk lige lidt bredere end hetero-homo, tak

  9. Daniel says:

    Under al kritik. De sidste par år, er jeg slet ikke rigtigt kommet i homomiljøet i København. Før i tiden elskede jeg at komme på Cosy, fordi stedet var en blanding af gays, straights og en masse skæve typer i den ringe belysning. For det første er de skæve typer, de straighte og alle dem over 35 væk og for det andet er jeg flere gange blevet afvist i døren – fordi jeg så for straight ud?
    Selvom jeg ikke har været mere end et par enkelte gange på Nevermind efter det er blevet renoveret, så havde jeg en forhåbning om dette sted måske var værd at vende tilbage til. Det er hermed konkluderet, at det er det altså ikke.
    Jeg tror mange andre homoer som jeg selv foretrækker at komme på homotolerante heterosteder (fx. flere af stederne i Kødbyen), hvor det ikke handler om at være det ene eller det andet, men bare at have lov til at være den man er. Homomiljøet saver den tynde gren over, som de sidder på, ved ikke at ville være en del af denne naturlige integration.

  10. Andreas says:

    Synes både Jolle og Nevermind på hver deres måde er galt på den, at Nevermind ikke vil lukke hvem som helst ind er deres problem, hvilket jeg er uforstående overfor, men det er deres valg. At Jolle kommer med alle de beskyldninger er respektløs over for klubben. Hvis han ikke er tilfreds med hvordan tingene er der må han finde et andet sted at gå hen. Nogle homoer vil også helst være alene! -Og det er vel også diskrimination ikke at tillade det? -På den anden side kunne kvinden jo have været bi, men ved ikke om bier er tilladt på nevermind 😀

  11. Thomas says:

    ..Hold da op, hvor mega plat af Nevermind!!

    Jeg kommer næsten ikke i homo miljøet mere.. Har faktisk fået nok af det og ønsker egentlig bare, at slå mig ned i livet med en kæreste og leve i fællesskab og 2-somhed 🙂 DETTE er grunden til, at man ikke orker al den “drama” som homo miljøet i Kbh desværre er blevet ramt af!!

    Alle skal selvfølgelig have lov til at kysse dem de vil.. For homoerne vil jo hele tiden have “ens rettigheder som heteroer” og så skal det vel også være begge veje.. Men selvfølgelig skal der være (desværre) forskels behandling – PINLIGT, at det’ skal foregå i homomiljøet – nu når man på samme tid vil have retfærdighed… Underligt..

    “Mand jer op” Nevermind og følg med tiden!!

  12. Casper says:

    Er det ik lidt at synke ned på homofobernes niveau?
    Vi er jo ik meget bedre end homofober, hvis vi ik vi lhave heteroseksuelle ska kysse?

  13. Björgvin says:

    LOL
    Jeg grinte hele vejen igennem!! Dette lød som en rigtig god joke!! Men så gik det op for mig at det ikke var en joke og nu har jeg ingen lyst til at besøge Nevermind igen.

    En ting at være opmærksom på fulde hetero-fyre klokken 04:00 om morgenen… en helt anden ting at smide mennesker ud for at hygge sig… bl.a. fordi de havde typisk heteroseksuel adfærd… skal biseksuelle og transkønnede så ikke bare også åbne sine egne steder??? Vil bøsserne overhoved se på disse mennesker?

    Så ejeren af Nevermind må også synes det er i orden at menneskere bliver smidt ud fra hetero-diskoteker og barer m.m. hvis ejeren konstaterer at disse mennesker har typisk homoseksuel/biseksuel/transkønnet adfærd…???

    Dette er latterligt og dem der synes at dette er i orden skal så heller ikke brokke sig når homoseksuelle/biseksuelle/transkønnede bliver diskrimineret af heteroseksuelle… ja… eller hinanden….

    Hvis I synes dette er i orden, og I synes at ejeren må selv bestemme hvem der kommer ind på cafeen eller diskoteket, synes jeg I er helt gal på den. Tænk på en verden hvor det står i døren på stedet hvem der må komme ind og hvem ikke… ingen sorte, ingen homoer, ingen lesbiske medmindre de er hot osv.

    Det er simpelthen trist det her…var det virkelig det her vi og vores forrige generationer af homoseksuelle/biseksuelle/transkønnede kæmpede for? At disse minoriteter kunne få rettigheder til at diskriminere mod andre?? For at tage hævn…???

    Og i øvrigt så kan bøsser være diskriminerende mod transkønnede, lesbiske og biseksuelle også… er bøsser generelt fobiske mod alt og alle der er anderledes end dem???

  14. Christian says:

    Godt gået nevermind, er træt af at alle de veninder og deres hetero kærester. Lad os være i fred og gå et andet sted hen, vi gider jer ikke.

  15. Bo says:

    Når man går på homosteder i København, føler man sig efterhånden som en abe i zoologisk have, som de heteroseksuelle er kommet for at kigge på…så godt gået Christian. Hvis de heteroerne kommer fordi de keder sig på deres egne natklubber, så må de jo gøre noget ved det og ikke invadere de få steder vi har tilbage. Desværre er det blevet sådan at de helt unge fyre er blevet meget bange for deres eget tilhørsforhold og derfor altid slæber tons vis af veninder med og dermed også deres heterokærester. Til sidst hvor mange heterosteder i København er det lige at bøsser kan gå ind på og kysse hinanden uden at blive generet og måske endda efterfølgende blive udsat for vold
    vold????

  16. Jacob Nicu says:

    Vi fra stophad, kan kun sige at vi mener der jo ikke er tale om hatecrime på nogen måde. Men hvad der tale om her er diskrimination ! Og det er også noget vi rykker på hos stop had ! Der vil snarest komme noget. På vegnene af stophad

    jacob Nicu

  17. Björgvin says:

    og jeres oplevelse af at være aber i et bur er helt jeres egen…det er en dårlig undskyldning for at diskriminere mod mennesker. Jeg ved ikke om de unge fyre har dårligt tilhørsforhold eller ej, men de må vel have veninder…? Og bare fordi bøsser ikke kan kysse hinanden alle steder hen i samfundet endnu er så det igen en rigtig dårlig undskyldning for diskrimination…

  18. Björgvin says:

    Lyt til denne sang… dette ønsker jeg alle i samfundet!!

    http://www.youtube.com/watch?v=2ytGTtn7q5c

    Og bare fordi det ikke er aktuelt for mig endnu så synes jeg ikke jeg skal gøre det aktuelt for andre…

  19. Björgvin says:

    jeg mener… diskriminationen skal ikke være aktuel for andre 😀

  20. Björgvin says:

    I er nok for dovne til at klikke på linket 😉 så her er hvad jeg ønsker for alle i samfundet:

    When I can take your hand,
    On any crowded street,
    And hold you close to me
    With no hesitation.

  21. Miguel says:

    Der er faktisk biseksuelle mænd/kvinder der kan finde på at kysse en person af det modsætte køn på en “homo” sted. Altså en mand der kysser en kvinde ( og omvendt) er ikke nødvendigvis hetero, så den episode handler ikke kun om diskriminering af heteroseksuelle men også om diskriminering af biseksuelle, som faktisk er med i LGBT familien ( dog tit glemt)

    Jeg ved alligevel ikke hvor meget drama man skal lave ud af det. Dørmanden, der arbejder på Never Mind er generelt ret flink og jeg har selv kysset både mænd og kvinder på never mind uden problemer overhovedet.

    For mig er never mind en safe space for LGBT personer, mens cosy er blevet en heterohelvede.

    Men selvfølgelig er heterofobi og bifobi et problem vi burde forholde os til i miljøet, specielt når sådan nogle beklagelige tinge sker og folk oplever unødvendig vold.

  22. Björgvin says:

    Det at sige at heteroseksuelle kan bare gå på heterosteder påvirker mig på samme måde som at høre at homoer ikke skal være på heterosteder og at de kan bare tage på homosteder… det er latterligt fordi nogle gange har jeg lyst til at tage på heterosteder og danse (mest fordi homostederne spiller lorte musik alle dage hele dagen), og jeg danser ikke altid helt heteroseksuelt… tænk hvis jeg blev bedt om at gå fordi nu havde jeg udvist typisk homoseksuel adfærd på et diskotek… det er for langt ude det her og jeg forventer stadig at der er en eller anden der skriver at dette er bare en forsinket aprilsnar…

    men så længe man ikke udviser typisk heteroseksuel adfærd så må man jo godt være på Nevermind, og det at du (Miguel) har udvist typisk biseksuel adfærd?? har så nok gjort at du ikke blev bedt om at gå… og transkønnede må nok også være på Nevermind. Det er KUN heteroerne der skal udvises, fordi der er også medvilje fra homomiljøet for det… trist.

  23. victor says:

    Nå men kunne nu godt tænke mig bare en lille bar kun for bøsser. Uanset hvad der er sket på never

  24. Michael says:

    Med fare for at lyde som en sur homo, så synes jeg faktisk det er respektløst at heteroer kysser på homobarer, selvom det ikke er bevdst at de gør det. Og nej, det drejer sig ikke om at jeg ikke kan lide at se heteroer kysse eller ikke går ind for gensidig respekt over hele linjen.

    Pointen er bare, at de har 1000 andre barer hvor de kan gå hen og kysse, det har homoer ikke, med mindre de vil have tæsk eller svines til. Alle argumenterne om at ligebehandling, tolerance osv også skal gælde i homomiljøet overfor heteroer er da rigtige. Men det er også fiktive argumenter uden forankring i virkeligheden. Dette forstået på den måde, at homoer har et meget begrænset udvalg af steder hvor de kan gå hen og være “sig selv” og vise deres kærlighed. Og at stederne bliver mere og mere pressede på deres “homokultur” og særegenhed i kraft af at heteroerne rykker ind og forandrer stedernes kultur. Og rigtigt mange heteropiger kræver særbehandling i form af at komme på “pigetoilettet”, blive betjent hurtigt i baren. Og elsker bare at te sig som om de var på provinsdiskotek med en overvægt at liderlige drenge der vil have sex med dem. Og det er ikke et udtryk for tolerance, men en ensretning, og et tab for Københavns mangfoldighed i nattelivet. Hvis ikke homobarerne arbejde aktivt og målrettet for at bevare homostederne i København som netop homosteder, så ville de ikke eksistere mere. Stederne bliver altså nødt til at have nogen retningslinjer for hvordan de tackler heteroseksuelle og dette er så en af måderne. If you cannot stand the heat get out of the kitchen 🙂

  25. Søren says:

    Der er på ingen måde nogen sammenhæng imellem at kæmpe for rettighedder for at blive ligestillet med resten af befolkningen hvis episoder som beskrevet i artiklen sker – så enkel er den sag.

    Hvis en “hetrobar” havde smidt et homopar ud pga. de havde holdt i hånd så kan jeg lige forstille mig hvordan at kamphanerne været kommet til tasterne og havde følt mig skubbet ud af samfundet m.m.

    Jeg kan slet ikke forstå tanken om hvorfor alle ikke må komme på Never Mind – hetro eller homo. Er der ikke adgang for alle i København på alle barer ?

    Jeg vil opfordre alle til at undgå NEVER MIND – STØT IKKE ET BAR SMIDER FOLK UD PGA. KÆRLIGHED – DER HOMOSEKUELLER HAR KÆMPET FOR I ÅREVIS.

  26. Søren says:

    P.s

    På en stille hverdag har NEVER MIND jo ingen problemer med nogen mennesker, men der er jo også rigeligt plads både i lokalet og givet til penge i kasseapperatet. Det er som om snopperiet kommer fredag /lørdag.

    P.s.s

    og så jeg er træt af den tone som nogen beskriver at det er VORES sted, hallo der er altså ingen lukket club, kom lige ned på jorden.

  27. Bo says:

    Kære Jobbe,

    du er såvidt jeg vdformand for homosocialt fælleskab. Det du gør her er jo netop at undergrave et af de få steder, som homoerne har tilbage, hvor de kan dyrke det sociale og deres fælleskab uden at være overvåget af heteroer.

    Så det Homosociale fællesskab, som du er fortaler for, giver jeg ikke meget for. Det ender med at vi skal gå i byen på de heteroseksuelles præmisser og så tror jeg der er rigtig mange der bliver væk.

  28. Martin Kongstad says:

    Når bøsser kan kysse på en heteronat-bar uden at få tæsk, synes jeg Never Mind skal overveje deres politik.

  29. Louise says:

    Jeg var i byen med mine to homovenner og en veninde lørdag nat og havde overordentlig svært ved at få lov til at komme ind på Nevermind, fordi de, ifølge dørmanden, havde problemer med for mange heteroseksuelle.
    Efter lidt snak frem og tilbage lykkedes det os dog at komme ind.

  30. Lars says:

    Hvad går der lige galt for folks svar herinde!?!

    Hetero eller homo.
    Der skal sgu ikke gøres forskel!!!!

    Vis dog at i har hjerne og hjerte til at dele verden med alle…det er ikke nogen lukket fest det her!!

  31. Common Sense says:

    Der er grundläggende set to holdninger her:

    1. Der er ikke nok homobarer i KBH for at man som LGBT kan gaa ud.

    eller

    2. Alle skal udvise tolerance koste hvad det vil.

    Historien i en nöddeskal er helt anderledes. Som Hetero person fra min tid i KBH (for 10 aar siden) med mange homo venner gik man paa Blue Note, Cosy, etc. fordi festen fortsat rykkede der, naar alt andet var lukket. Steder af den karakter dör ikke fordi de “skäve typer”, homoer, etc ikke kommer der mere, men mere fordi stedet bliver mainstream. Det samme skete med pop stederne i boltens gaard, og saa var det slut med steder som X-ray, Le kitch, etc. Altsaa er det et spörgsmaal om man kan holde sin maalgruppe körende eller ej.

    Grundläggende set er steder som Never mind sjove og fede at gaa hen hvis de har aabent paa en tirsdag aften, men over weekenden er der efter kl. 04 fyldt med folk fra almindelige steder. Altsaa har man som indehaver valget mellem at lukke tidligere paa mainstream dage (Fredag og Lördag, eller indföre e nslags klub medlemskab, som man kan indföre paa godtbefindende.

    Tag paa Shadow Lounge eller i gamle dage “too too much” i Soho i London, og hvis du snavede med en dulle, saa blev du blot taget ekstra haardt paa röven af en homo, som tegn paa at man skulle holde lidt igen eller blev man rört let paa “big boyen” i bukserne, og saa var det klart.

    Lad den sunde fornuft sejre..

  32. Björgvin says:

    Hold da kæft!! Og du lyder som en sur homo Michael og Bo din kommentar lyder som noget fra Dansk Folkeparti om udlændingepolitik…

    Sådan er vi jo alligevel alle forskellige og synes det ene og det andet… men ligefrem at diskriminere mod andre pga det er at tage det for langt. Jeg er ligeglad med hvor mange andre steder de kan kysse hinanden på, det generer ikke mig at de kysser på Nevermind eller Cosy. Bare fordi jeg ikke føler mig tryg ved at gøre det i byen på heterosteder synes jeg ikke at det skal så gå ud over mennesker der kommer og fester med os i homomiljøet…

  33. Vivi Jelstrup says:

    Kære alle

    Hvis vi mener at det er en menneskeret at være homoseksuel, biseksuel og transperson – er det så ikke en menneskeret at være heteroseksuel?
    Når vi ønsker vores rettigheder gennemført må vi også selv vise respekt for andre og deres måde at leve på. Biseksuelle føler sig heller ikke altid velkomne på “homostederne”, transpersoner heller ikke. Skal vi virkelig dele alting op i endnu mindre enheder?

  34. Michael says:

    Björgvin du har ret til din mening men du har fuldstændig misset pointen i vores argumentation. Det handler ikke om mangel på tolerance eller surhed over heterokys, men at homoer forsøger at beskyte de få fristeder de nu engang har. Jeg ville også være ligeglad med at heteroerne var der hvis det var på vores præmisser og som festede med os. Men det er det som oftest ikke. Jeg har ingen anelse om hvor gammel du er, men jeg går ud fra at du ikke kom i byen dengang man virkelig følte sig tryg og afslappet på homostederne. Der er nemlig sket en enorm forandring de sidste ti år, og det er ikke til det bedre. Men det ved man naturligvis ikke hvis man ikke har noget at sammenligne det med.

    Vh Michael.

  35. Michael says:

    Problemet er at København er for lille til at stederne kan leve af homoerne alene. Så de skal leve af heteroerne også. I Berlin er der masser af barer uden heteroer og hvor er det dog befriende. En helt anden og meget mere løssluppen stemning. Og ja der er forskel men det ved man naturligvis kun hvis man har været det. Men denne særlige stemning er desværre ikke provinsbyer som København forundt. Her skal der drikkes shots og kyssed med veninderne og danses på borderne som et andet teenagediskotek. Vorherre bevares. 🙂

  36. mandela says:

    Jeg har boet flere år i Sydafrika. Udskifter man ordet hetero med sort, kan jeg tilbyde en gratis rejse tilbage i tiden.

    Diskrimination kan ikke tolereres, heller ikke blandt minoriteter.

  37. anonym says:

    dette er på ingen måde den rigtige historie de blev informeret om at det ikke var så velset men de er da velkommen til at blive og hygge det kysseri skulle holde på en minimum hvorefter de bliver sure og vælger selv at gå og der er på ingen måde givet karantæne til disse mennesker

  38. Sebastian says:

    Hvordan kan vi forvente tolerance og ligestilling, hvis vi ikke selv er villige til at udvise det?
    Never Mind har spillet fallit for mig med denne opførsel. Der kommer jeg ikke mere.
    Føj, hvor er det lavt.

  39. Björgvin says:

    Det der ud som om du beskriver lidt heterofobi hos dig Michael? Og bare fordi en helt ung fyr ikke ved hvordan det var for 10 år siden eller 20 år siden har intet med sagen at gøre. Og jeg er 32 år gammel, og nu ved jeg ikke om det er den forkerte alder… til at du kan overhoved høre hvad det er man siger… Jeg håber sandelig at udviklingen går mod det at inkludere heteroseksuelle, og at bøsser, lesbiske, transkønnede og biseksuelle føler sig godt tilpas på et homosted som byder heteroseksuelle velkomne – også i selskab med hinanden. Er det ikke på tide at begynde at behandle mennesker ordentligt?? Det gør intet for vores ligestillingskamp at vi diskriminerer mod den heteroseksuelle majoritet, og kunne godt ende med at vi ville miste den støtte vi har fra heteroseksuelle mennesker… fordi hvem vil hjælpe nogle mennesker med at kæmpe for ligestilling, hvis de bruger den øgede ligestilling til at diskriminere mod andre??

  40. Palle says:

    Det handler da om at bruge sin situationsfornemmelse. Man inviterer vel heller ikke sine muslimske venner på fadøl og flæskestegssandwich. Så måske skulle man gå i byen uden sine heterovenner, hvis de er alt for pubertære. Foreslå dem istedet at gå i swingerklub og at give hinanden nogle langvarige tungeslaskere til deres egne heterofester når de ikke kan nære sig.

  41. Björgvin says:

    men bøsserne må være for pupertære? Hvad skal så de alt for pupertære bøsser gøre af sig selv, hvis ikke de må have sine alt for pupertære venner med?? Så vil jeg hellere henvende dig til steder som har lidt ældre crowd, i stedet for at du står der på nevermind og hidser dig over pupertære mennesker…

    Jeg kan ikke se noget galt i at mennesker har det sjovt i byen og larmer lidt hist og pist og griner højlydt, snaver hvis de har lyst osv. Så længe de ikke går rundt og slår andre, er modbydelige overfor andre osv.
    Skal jeg så ikke bare prikke alle bøsserne på skulderen der snaver rundt omkring og foreslå at de tager til orgy i Amigo sauna… nu hvor de ikke kan nære sig altså…

    Din kommentar, Palle, stinker af fordomme og had, hvor du prøver at pakke det ind i noget der hedder situationsfornemmelse… Jeg skal nok lade være med at byde mine muslimske venner flæskestegssandwich, men de drikker altså øl, så den vil jeg gerne byde dem. En helt anden ting er at foreslå sine heteroseksuelle venner at tage i swingerklub fordi de kysser. Det er lige frem dumt at gøre bare fordi de snaver.

    Det må være en god situationsfornemmelse ikke at smide mennesker ud når de ikke er modbydelige eller grove over for andre… eller hvad?

  42. Björgvin says:

    og det må vel være i orden at gå op til mennesker og sige pænt at det ikke er velset, det der kysseri, men I må meget gerne blive, hvis I ikke kysser eller optager pladser på dansegulvet… ja så skal man nok sige; tak skal du have, ja vi vil gerne blive lidt længere…

    Det skulle slet ikke have været kommenteret af nogen som helst!!
    Føj hvor er det grimt!

  43. Bo says:

    Björkvin din idealisme er prisværdig, men prøv også på at være lidt realistisk. Det her drejer sig om at der skal være trygge steder i byen, hvis man er homo og det uanset om man er langt inde i skabet eller om man er sprunget ud af skabet og omgiver sig med hundrede faghags.
    Jeg stemmer ikke på dansk Folkeparti, det eneste jeg er bange for er at Never mind ender, som Cosy Bar, Hvor mere eller mindre suspekte heteroer har overtaget festen. Hvis tingene går, som det er gået i miljøet over tid kam vi homoer

  44. Bo says:

    jo selvfølgelig bare flytte festen over i H.C ørstedsparken når heteroerne har overtaget alle homostederne

  45. Björgvin says:

    siden jeg begyndte at gå i byen har Cosy altid været lidt suspekt sted alligevel… og de gange jeg har været på Cosy har der ikke været så mange heteroer der igen, men man kunne bare så tydeligt se dem, fordi alle bøsserne holdt op med at danse og stod så i hjørnet og brokkede sig over de der heteroer… også mine venner…

  46. Michael says:

    Björgvin, du er som sagt meget idealistisk. Og det kan vel være en god ting.

    Men her er sagens kerne:

    Jeg er homo. De fleste af mine venner er heteroer. Jeg kommer mest på heterosteder. At jeg vælger homostederne fra skyldes ikke manglende tolerance, eller at jeg ikke bryder mig om at heteroer kommer der.

    Årsagen til at jeg vælger homostederne fra er mange: Dels er musikken ofte dårlig, der bliver lukket alt for mange mennesker ind alle stederne, og der er simpelthen for mange unge kvinder med primadonnanykker der ter sig som om de ejer stedet: “Jeg vil ind på dametoilettet NU”. (Hvad er dametoilettet egentlig?)

    Hvis musikken var god, der var plads på stederne, og pigerne ikke teede sig, ville jeg elske at komme på homosteder. Også gerne sammen med en masse piger. Men det er ikke hyggeligt at komme der fordi heteroerne har ingen respekt overfor det sted og de mennesker de er. For dem er det en hvilken som helst anden bar hvor de kan opføre sig åndssvagt.

    Der findes ikke noget egentligt homomiljø i København. Dertil er byen for lille. Og det er jo som det er.

    Men de få oaser vi havde, er blevet ødelagt at det klientel der kommer der nu, hvadenten det skyldes lommetyve, agressive heteroer eller piger med nykker. Så kan jeg da ligeså godt gå på en fed heterobar i kødbyen med god musik og ingen lommetyve.

    Nevermind var det eneste sted jeg gad at komme, fordi der var plads, rum og et hyggeligt klientel. Inden det blev oversvømmet med mennesker som ikke gør noget godt for stedet. Det hele understreges vel blot af at når jeg har homovenner på besøg fra udlandet, går vi aldrig på homosteder. Der er ingen af dem der gider de danske homosteder. Og nej vi er ikke smarte club-homoer med en masse penge. Vi gider bare heller ikke et provinsdiskotek.

    Så bottom line: Når jeg vælger homosteder i Danmark fra, skyldes det ikke manglende tolerance eller accept af heteroer, men disse ting:

    Dårlig musik
    Dårlig service
    For mange mennesker
    For mange (irriterende) heteropiger, lommetyve og aggressive heteroer.

    Hvis disse ting blev ændret ville jeg gerne komme på homostederne igen. Men indtil videre takker jeg høfligt nej. Standarden er simpelthen for lav.

    Vh Michael.

  47. Björgvin says:

    Michael… denne her sætning indeholder fordomme uden lige ;”Men det er ikke hyggeligt at komme der fordi heteroerne har ingen respekt overfor det sted og de mennesker de er. For dem er det en hvilken som helst anden bar hvor de kan opføre sig åndssvagt.”
    Denne sætning kunne lige så godt beskrive det homoseksuelle klientel på disse steder…

    Og det er kun en sjælden gang at jeg er stødt ind i uforstående heteroer på de bøssebarer jeg har været på… en gang imellem ser man et pat heterofyre komme ind på nevermind, så kigger de lige på de mennesker der er der, fatter at det er en bøssebar og går ud igen.

    Du har åbenbart en meget lille tolerance for heteroer på bøssebarer der farver din opfattelse af hvordan de teer sig (min er større end din og farver min opfattelse selvfølgelig også), imens du har stor tolerance for bøsser der opfører sig åndsvagt på bøssesteder – fordi der er altid en eller anden der gør… men nu kommer du så sjælden på bøssestederne at du oplever kun de høflige bøsser på heterodiskoteker…

    Men hvis jeg vil en “oase” hvor alle er velkomne, og hvor der faktisk er et meget blandet klientel af transkønnede, homoer, lesbiske, heteroer, unge, gamle og alt indimellem ug udenfor det der er nævt, så tager jeg på Cafe Intime, for der kan alle være sig selv, og der er ingen sur over nogen som kommer og teer sig på en eller anden måde.

    Og så vil jeg bare lige fortælle at flere veninder jeg har haft med i byen, som ikke kyssede med nogen ej heller var på nogen som helst måde med primadonnanykker ej heller teer sig som om de ejede stedet (dog har jeg ofte og mange gange mødt bøsser der passer til denne beskrivelse) er blevet skældt ud af både lesbiske og homoer, for at være på de gay steder uden at være homoseksuelle, og blevet bedt om at gå osv. Dette er ikke sket for de venner jeg har haft med, men bøsserne så ud til at nyde at lægge an på heterofyrene jeg tog med, og de heterofyrer fortalte godt nok de var hetero, men tog tilnærmelserne meget pænt (jeg har oftere oplevet aggressive homoer, hvoraf nogle var tydeligvis på stoffer). De venner jeg har er ikke uforstående over for homoseksuelles situation, men hold da kæft hvor har de fået mange dårlige oplevelser på de gay steder vi er kommet på. Og jeg synes det er til at forstå når de siger til mig at de ikke gider på bøssebarerne, da de ikke føler sig velkomne.
    Dette er nok en af de største grunde til at jeg vælger homostederne fra, fordi jeg kan leve med det dårlige musik, og den dårlige service (men der er forsvundet mange ting på Cosy og Nevermind igennem tiden), og jeg tager i hvert fald ikke på Cosy hvis jeg har nogle værdier med, så tager jeg hellere hjem.

    Alt i alt så oplever jeg oftere at heteroer bliver chikaneret på bøssestederne end omvendt.

  48. Alex says:

    Man må fandme gøre op med sig selv om man vil have ligestilling eller ej. Synes det er svært dobbelt moralsk, når man gerne vil favnes af alle, mens man kun favner sig selv. Nevermind Never Mind! Der må være steder i København hvor mangfoldighed stadig trives.

  49. kenny says:

    Nu har jeg aldrig været på nevermind eller cosy. Primært pga at jeg bor i århus.;-) men jeg har aldrig oplevet noget negativt på G bar i århus. Dørmændene er søde og musikken er god. I det hele taget er der en god stemning uanset hvor mange hetrosexuelle der nu er. og hvis folk får stjålet noget er det primært fordi de lader deres ting ligge et sted mens de danser. Det frister jo svage sjæle. Jeg elsker at feste på G bar og håber i vil få den samme oplevelse når i går i byen på sjælland. Uanset hvad så skal folk ikke diskrimineres pga sexuel orientering eller hudfarve. Hvis folk ikke kan opføre sig ordentligt så kan de blive smidt ud men ikke for at kysse det er latterligt.

  50. anders says:

    Det her handler ikke om, at et hetero par har kysset på en homobar, og derfor er blevet bortvist, men om et par der opførte sig rædselsfuldt, og særdeles upassende, og som derfor konsekvent måtte forlade stedet. Jeg er selv gæst på Nevermind, har besøgt stedet i mere end 10 år, jeg er hetero, men har mange venner i homomiljøet, og helt ærligt, så var det upassende opførsel, der i fredags var årsagen til at de personer måtte forlade stedet, ikke andet. Resten er blæst helt op i skyerne, af de samme personer, der åbentbart har en direkte hotline til medierne.

    Ligegyldigt hvem man er, og hvad man er til, så er det tilladt at feste i harmoni med omgivelserne, og kan man ikke det, mener jeg at man er gået forkert i byen.

  51. Michael says:

    Min sidste kommentar i dette forum må blive følgende:

    Folk snakker om rettigheder og tolerance, men konsekvensen af den måde homomijøet har udviklet sig på de sidste ti år er klar: Fint nok med en rummelig og tolerant holdning til heteroer, det ændrer jo bare ikke på resultatet: De fleste homoer jeg kender har ganske enkelt valgt homomiljøet fuldstændigt fra fordi der ikke er noget at komme efter. Og så holder de private fester i stedet. Fakta er at Danmark ikke har noget egentlig homomiljø eller kultur for den sags skyld. De har en håndfuld barer hvor der kommer et meget blandet klientel, incl kommetyve, kriminelle, heteroer og homoer. Det er bare ikke steder jeg gider at komme. Og det er ikke fordi jeg er fin, jeg gider bare ikke så på Streckers lørdag aften. Så vil jeg sgu hellere rejse til en storby et par gange om året og vælge det danske “miljø” fra. Så lad da endelig det danske homomiljø være mangfoldigt eller rummeligt. Jeg gider bare ikke deltage i “festen!” 🙂

    • Robert says:

      Det hele er meget sort/hvidt i denne debat og det hele er temmeligt unuanceret.

      Enig med dig Michael. Jeg rejser også væk til Berlin to “get my gay on”.
      Det er det eneste sted hvor jeg kan være mig selv.

      Jeg har også oplevet at blive latterlig gjort og nedgjort af heteroseksuelle på gay stederne i København. Har desværre oplevet
      at heteropiger i min familie og omgangskreds har opført temmelig nedladende overfor bøsser. Min eks.svigernede kunne simpelthen ikke forstå at et bøsse par fik nok af, at hun stod og stirrede på dem. Max pinlig. Hun var en smuk pige som var vant til at få opmærksomhed og da hun ikke fik den blev hun pisse fornærmet og blev ret homofobisk.

      Herudover blev jeg ret så kraftigt outet af en hetero pige på min Handelsskole, som havde set mig kysse min daværende kæreste på PAN. Mine 2 nærmeste klassekammerater (hetero) fortalte mig at hun svinet mig til (kendte hende ikke) og havde sagt “Adr det var så ulækkert osv. osv.”
      Hun var én eller andens fag hag. Jeg var egentlig ikke sur på hende, da jeg hørte det, selvom jeg var enormt skuffet. Men jeg var faktisk sur på den idiot der havde hevet inviteret hende med ind. Bøsserne skal være mere selektive overfor hvem de inviterer med ind. Det er jo ikke kun deres klub.
      Jeg mødte hende på en strand nogle få måneder efter hvor hun smilte ih så sødte til mig. Gad vide om hendes bøsse ven vidste det om hende. Sikkert ikke.

      Der kan være nogle som er skabbet stadigvæk som ikke er parate til at springe ud før de har udforsket miljøet. De ønsker måske ikke at blive opdaget en eller anden veninde til en veninde. København er trodsalt en lille by når det kommer til stykket. Der meget få steder i Danmark hvor man virkelig kan slappe af og være sig selv om LGBT. Hvor man ikke hele tiden skal passe på og øve selvcensur.

      Har senere hen oplevet lignende situationer, hvor jeg er blevet chikaneret af heteroer på forskellig vis på netop homo steder. Mange steder er det ligesom Zoologisk have, den eneste forskel er at der venter bank til de lyserøde flamingoer når de stiger ud af den igen.

      Omvendt støtter jeg Bella Sky Hotel for deres woman only etage, hvor mænd er strængt forbudt. Der jo en årsag til at heteroseksuelle kvinder ønsker at føle sig tryg og kunne slappe når de er i udlandet.
      Det er muligvis diskrimination af mænd, men den dag kvinder kan begå sig uden frygt for overfald, voldtægt eller uønskede tilnærmelse så kan vi begynde og snakke om at etagen skal være “mixed”.

      Men hvordan er det for de lesbiske på alle disse “gay” steder hvor det vrimler med fag hags?
      Når man endelig skal ud og score eller få sig nogle venskaber, skal de igen til at komme ud af skabet på et homosted?
      Så skal de til at bruge energi på at hitte ud af hvem er straight og gay osv. Forget it.

      Nej det er ikke i orden at diskriminere punktum, det er heller ikke i orden at man ikke kunne få bare ét fristed i den heterodominerede verden. Så hvordan løser vi det?

      Jeg tager til Bjørnefesterne, det er altid nede på jorden og hyggeligt.

  52. Michael says:

    Den grundlæggende problematik at mange homoer føler sig “kulturelt” trængt på egen grund om du vil, og faktisk så meget, at de helt dropper at gå i byen på homosteder. Total kulturel gentrificering. Bøsserne “fortrænges” fra deres subkultur når denne bliver overstrømmet af andre som ikke er en den af den. Kald det en sammensmeltning, mangfoldighed, tolerance, whatever, det ændrer ikke ved resultatet: en forarmet og ensartet vag homokultur.

  53. Nik nik says:

    Man kan måske mene at det er lige på grænsen af, hvad der lovligt, men faktisk er det lovligt at opstille regler for adfærd på sit sted. Så om man synes om det eller ej, det er ejeren, der sætter dagsordenen. Thumbs up!

  54. Mette Hansen says:

    Så længe der er plads til alle er det fint nok at ejeren selv kan opstille reglerne for adfærd på deres sted.

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.