15 mænd blev i mandags arresteret i den gambiske hovedstad, Banjul, mistænkt for homoseksuel adfærd.
Ifølge nyhedsbureauet AFP er mindst 15 mænd blevet arresteret i mandags, i en forstad til den gambiske hovedstad Banjul, hvor de er under anklage for at have udvist homoseksuel adfærd.
En anonym kilde fra det lokale politi udtaler til AFP, at man modtog et tip mandag om at mændene offentligt udviste eller promoverede homoseksuel adfærd på en lokal bar, og ifølge flere rapporter blev mændene stillet for en dommer tirsdag, hvor de nægtede sig skyldige i “upassende omgang mellem mænd” og efterfølgende blev ført tilbage i fængsel.
Gambias syn på homoseksuelle har længe mødt kritik fra det internationale samfund, hvor LGBT-organisationer flere gange har påpeget den udbredte homofobi i den lille, vestafrikanske nation.
Homoseksualitet betragtes som en grov lovovertrædelse i Gambia med en strafferamme på op til 14 års fængsel, og landets præsident, Yahya Jammeh, truede i 2008 med at hugge hovederne af landets bøsser – en trussel han dog senere trak tilbage.


april 12th, 2012
homotropolis 
Posted in
Tags: 
Homohad og bistandspolitik
Man orker jo snart ikke kommentere mere på det galopperende homohad, som ikke mindst kommer til udtryk i Afrik – ofte sponsoreret af religiøse fundamentalister fra USAs bibelbælte. Men det bør og skal have konsekvenser for den danske bistandshjælp, når folk undertrykkes. Gambia er vist ikke modtagerland, men det er en række andre lige så hadske og homofobiske regeringer. Hvis man ikke ønsker at indstille støtten – ud fra en tanke om, at man påvirker bedst indefra – så kan man vælge at målrette en stor del af pengene til menneskerettigheds- og LGBT grupper. De findes jo også i alle disse lande, men hvor længe?