Sexlegetøj ind i Zimbabwes fængsler

I Zimbabwe foreslår en senator nu, at de indsatte i landets fængsler skal have uddelt sexlegetøj for at undgå trangen til at have homoseksuel omgang med hinanden.

En kvindelig senator i Zimbabwe, Sithembile Mlotshwa, har fremsat et kontroversielt forslag der går ud på at give erotisk legetøj til de indsatte i landets fængsler, så fangerne kan tilfredsstille sig selv og dermed ikke får lyst til at have sex med hinanden. Det skriver metro.co.uk.

»I andre lande stiller man sexlegetøj og særlige rum til rådighed, hvor fangerne kan gå hen og tilfredsstille sig selv når trangen opstår«, sagde Mlotshwa på et møde i Zimbabwes parlament for nylig.

Flere ansatte i landets fængsler har tidligere klaget over at man dårligt har penge nok til at skaffe både mad og medicin til de indsatte, der i forvejen ofte stuves sammen i alt for små celler. Men den kontroversielle senator mener, at en eliminering af homoseksuel omgang i fængslerne bør stå allerøverst på prioriteringslisten.

»Vi kan ikke bare argumentere, at vi ikke engang har råd til at brødføde vore indsatte, for folk kan sagtens leve længe uden mad. Men deres sexlyst den vil de have tilfredsstillet – hvad enten vi synes om det eller ej«, udtaler senatoren ifølge metro.co.uk.

Zimbabwe er et af de sorteste steder på verdenskortet når det kommer til LGBT-rettigheder, og landets præsident, Robert Mugabe, betegner homoseksuelle som “lavere end både svin og hunde”.

Læs også artiklen: “Mugabe tilsviner homoer og hele Vesten“.

Du er så velkommen til at smide en kommentar eller lave trackback fra dit eget site.

One Response to “Sexlegetøj ind i Zimbabwes fængsler”

  1. Casper siger:

    Det er sgu da for sygt :O
    De prioriter jo sexlegetøjet højere end mad, alene af den grund at de nødig skulle blive homoseksuelle…

Smid en kommentar

Current month ye@r day *

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.