Homostjerne skal giftes

Den 39-årige canadiske sanger Rufus Wainwright afslører, at bryllupsklokkerne kommer til at ringe i august for ham og hans partner, den tyske teatermand Jörn Weisbrodt. 

Det lader nu til at Rufus Wainwright (til venstre på foto) er kommet på bedre bryllupstanker siden 2008, da han fortalte New York Press at han ikke var den store tilhænger af homoægteskaber. I 2010 blev han og Jörn Weisbrodt forlovet, og Wainwright udtalte allerede dengang, at hans holdninger til ægteskab havde ændret sig siden han mødte sin store kærlighed, og nu er den 39-årige canadiske sangstjerne så klar til at gå hele vejen.

Ifølge adskillige amerikanske medier, så har parret udsendt en videohilsen til venner og familie, hvor de bliver bedt om at sætte et kryds i kalenderen den 23. august i Montauk, New York, og Rufus Wainwright, der også er kendt for sine til tider noget overraskende udtalelser, siger følgende:

»Jeg har været sammen med Jörn i 5 år, og jeg finder ikke noget bedre. Og det er ikke fordi jeg ikke har rejst verden rundt og haft alle tænkelige muligheder for at træde ved siden af, men det sker bare ikke rigtigt…jeg bliver ved med at ville tilbage til ham«, konstaterer Wainwright, der til april er pladeaktuel igen med sit nye album “Out of the Game”.

Rufus Wainwright og Jörn Weisbrodt har iøvrigt en datter, Viva, som de fik sidste år sammen med Lorca Cohen, datter af den legendariske sanger Leonard Cohen.

Foto: David Shankbone 

Du er så velkommen til at smide en kommentar eller lave trackback fra dit eget site.

Smid en kommentar

Current day month ye@r *

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.