Bølge af vold og mord mod Iraks homoer

Siden begyndelsen af februar har irakiske militser systematisk banket, tortureret, myrdet og kidnappet op mod 100 unge på grund af deres tøjstil, frisure eller “homoseksuelle fremtoning”. 

Flere uafhængige meldinger har i løbet af den seneste uge bekræftet, at ekstremistiske militser i Irak nu går målrettet og systematisk efter unge piger og drenge der skiller sig ud fra mængden ved enten at gå klædt og udtrykke sig som emo’er eller have en “homoseksuel fremtoning”. Det rapporterer flere internationale medier i disse dage.

En lokal, irakisk LGBTQ-aktivist fortæller, at det første mord fandt sted i begyndelsen af februar, og at to kvinder i 20’erne blev myrdet så sent som den 7. marts. Henrettelsesmetoderne er enten slag i ansigtet eller på kroppen med betonklodser eller at blive skubbet ud fra taget på bygninger.

Et nøjagtigt tal på hvor mange unge der er blevet dræbt som følge af denne intensiverede hetz mod personer med uønsket adfærd er af gode grunde ikke muligt at fremskaffe, men den forsigtige vurdering lyder på omkring 50 teenagere over de seneste to måneder, og nogle estimerer endda at det snarere drejer sig om 100 personer.

En anonym kilde i Irak fortæller ifølge Pink News, at en lokal milits i Bagdad for omkring en måned siden hang plakater op på caféer og gadehjørner hvor man helt konkret truede unge emo’er og LGBT’er med henrettelse.

Lokale medier i Bagdad har efterfølgende rapporteret om systematiske henrettelser af unge homoseksuelle og transpersoner, og angiver det samlede dødstal til at være et sted mellem 56 og 100.

En ansat ved et af Bagdads lokale bydelsråd bekræfter, at en eller flere ekstremistiske militser rekrutterer folk som skal lokalisere og myrde emo’er og LGBT’er.

En underskriftindsamling er sat i værk via allout.org som du kan sætte dit navn på her.

Foto: John Steven Fernandez

 

Du er så velkommen til at smide en kommentar eller lave trackback fra dit eget site.

One Response to “Bølge af vold og mord mod Iraks homoer”

  1. Henrik says:

    Velkommen til demokratiets fantastiske verden, hvor var det godt vi kunne ofre danske soldaters liv for ingenting, meget kan man sige om Saddam men han holdt sgu mere styr på landet.

    Og åh nej en underskriftsindsamling, er sikker på de irakiske militser ryster i bukserne

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.