Filminstruktør kommer ud af skabet

Den australske filminstruktør, Stephan Elliott, bedst kendt som manden bag Ørkendronningen Priscilla, sprang forleden ud under en prisuddeling.

Filminstruktør kommer ud af skabet

Da “Australian Academy of Cinema and Television Arts” holdt den årlige prisuddeling i Operahuset i Sydney tirsdag, benyttede instruktøren Stephan Elliott lejligheden til at springe ud som homo.

»Jeg var rædselsslagen for mig selv. I bund og grund var jeg bange for at jeg var bøsse. Selv efter “Priscilla” holdt jeg mig væk hjemmefra, fordi jeg var bange for min egen familie. Og i aften kommer jeg så ud af skabet«, sagde den 47-årige instruktør, der fik respons i form af et bragende bifald fra de tilstedeværende.

En tydeligt berørt Stephan Elliott benyttede samtidig lejligheden til at opfordre sine kolleger i filmbranchen til at stå sammen med ham og vise deres opbakning til ægteskabsligestilling og indførelse af homovielser i Australien.

Foto: Still fra filmen “The Adventures of Priscilla, Queen of the Desert”.

Du er så velkommen til at smide en kommentar eller lave trackback fra dit eget site.

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.