Dragdronning genopfører Madonna

En drag-performance af de virkelig imponerende slog for nylig benene væk under gæsterne på en klub i den brasilianske hovedstad Brasilia.

Dragdronning genopfører Madonna

Da popdronningen Madonna optrådte under halvlegsshowet ved Super Bowl tidligere på måneden, var det med en performance der langt overgik de flestes forventninger, og alene tanken om at skulle kopiere den 53-årige verdensstjernes imponerende musikalske energiudladning burde få de fleste til at opgive på forhånd.

Men den brasilianske dragdronning, Alexia Twister, valgte vist istedet at se det som en udfordring af de helt store, og kunne for nylig præsentere en noget nær tro kopi af hele Madonnas Super Bowl-optræden med alt hvad der dertil hører, inklusiv brasilianske efterligninger af både Cee Lo Green, Nicki Minaj og M.I.A.

Det er da også velfortjent, at den fantastiske drag-performance, der fandt sted på klubben Victoria Haus i Brasilia, lige nu bevæger sig kloden rundt og bliver delt et utal af steder på nettet, og her synes vi faktisk også den lyser ganske godt op på en mørk februar-aften.

Se også artiklen Madonna med cirkus.

Madonna Super Bowl Cover – Let’s Club party @ Victoria Haus / Brasilia from Parou Tudo on Vimeo.

Du er så velkommen til at smide en kommentar eller lave trackback fra dit eget site.

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.