Det er ikke bare bøssernes fest

På den anden side af sundet sparkede svenskerne gang i Melodifestivalen 2012 i lørdags, og programmets værter optrådte med budskabet om at Melodi Grand Prix er meget mere end bare bøssernes fest.

Det er ikke bare bøssernes fest

Når svenskerne skal finde deres bidrag til Det Internationale Melodi Grand Prix, så går det traditionen tro alt andet end stille for sig, og der skal ikke mindre end 6 lørdage i træk til, for at finde den helt rigtige vinder.

I lørdags løb den første delkonkurrence så over de svenske skærme direkte fra Växjö, og aftenens nok største overraskelse kom, da værterne optrådte i storslået schlagerstil med sangen “Inte bara bögarnas fest”. Stort set alle fordomme om bøsser og Grand Prix bliver luftet undervejs i nummeret, der har skabt en del debat i det svenske homomiljø.

Du kan både se og høre alt om den stereotype schlagerbøsse i klippet herunder der stammer fra i lørdags, hvor gruppen Afro-dite, der repræsenterede Sverige ved Eurovisionen i 2002 med nummeret “Never Let It Go”, noget overraskende ikke gik videre i konkurrencen.

Foto: Still fra SVT1

Du er så velkommen til at smide en kommentar eller lave trackback fra dit eget site.

One Response to “Det er ikke bare bøssernes fest”

  1. [...] Se også Serbiens uimodståelige udsending til Eurovision 2012 og Det er ikke bare bøssernes fest. [...]

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.