Californien: Proposition 8 strider mod forfatningen

Californiens forbud mod homoægteskaber blev i går underkendt af en appeldomstol i San Francisco. Nu ventes det at sagen vil ende i den amerikanske højesteret.

Californien: Proposition 8 strider mod forfatningen

Siden et flertal i 2008 stemte ja til “Proposition 8”, forbuddet mod homoægteskaber i Californien, har et juridisk slagsmål om den kontroversielle lov stået på.

I går fastslog en appeldomstol i homohovedstaden San Francisco, at et forbud mod homoægteskaber strider mod den amerikanske forfatning. Det er anden gang at en domstol i byen underkender den diskriminerede lovgivning, og modstandere af ægteskaber mellem par af samme køn forventes nu at appellere sagen til den amerikanske højesteret for en endelig afgørelse.

I domstolsafgørelsen begrunder dommer Stephen Reinhardt blandet andet gårsdagens kendelse med, at “selvom forfatningen tillader samfundet at indføre de fleste af de love de måtte ønske, så kræves der som minimum en legitim årsag til at indføre en lov der forskelsbehandler grupper af mennesker”.

Afgørelsen fik den 73-årige californiske guvernør, Jerry Brown, til at gå på Twitter, hvor han skrev at “domstolen har utvetydigt stadfæstet homoseksuelles ret til at blive gift. Jeg bifalder den visdom og det mod der ligger i beslutningen”.

Foto: David Goehring

Du er så velkommen til at smide en kommentar eller lave trackback fra dit eget site.

One Response to “Californien: Proposition 8 strider mod forfatningen”

  1. [...] se klippet herunder, hvor Ellen også applauderer den netop afsluttede retssag i Californien, hvor Proposition 8 blev dømt forfatningsstridigt. Få også og få et flashback tilbage til dengang hvor Ellen og Rosie sprang ud som [...]

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.