Vi stødte for nylig på en tyrkisk tv-reklame, der virkelig forstår at ramme sin målgruppe, såfremt denne altså er kvinder og bøsser med en sød tand.
Hvor mange lækre mænd skal der egentlig til at bage en småkage? En hel del, hvis man skal tro denne tyrkiske tv-reklame for Biscolata Starz.
Og når kagerne bliver tilberedt med så meget omhu og kærlighed, så kan man næsten kun få lyst til at sætte tænderne i dem…
Reklamefilmen er instrueret af franske Michel Meyer, der tidligere har lavet musikvideoer for blandt andet Angelique Kidjo og Celine Dion og også står bag tv-reklamer for mærker som Rolex og Evian.
Og smager nedenstående video af mere, så findes der faktisk en del forskellige Biscolata-reklamer i samme temmeligt uimodståelige stil. Du kunne jo prøve at kaste dig over den franske, italienske eller spanske version.
Bon Appétit – og rigtig god weekend


January 14th, 2012
homotropolis 
Posted in
Tags: 


