FLASHBACK: Da Ellen og Rosie sprang ud som libanesiske

Ellen Degeneres kom ud af skabet i hendes egen sitcom i 1997, men allerede året før talte Ellen og Rosie O’Donnell højt på tv om deres mulige “libanesiske” tilhørsforhold.

FLASHBACK: Da Ellen og Rosie sprang ud som libanesiske

Ellen Degeneres sprang officielt ud som lesbisk under et afsnit af tv-serien “Ellen” tilbage i 1997, hvor hun lod sin figur, der også hed Ellen, erklære sin homoseksualitet over et højtaleranlæg i lufthavnen. Det var første gang, at Ellen brugte ordet “gay” om sig selv på tv.

Afsnittet, der populært kaldes for “The Puppy Episode”, havde gæstestjerner som Melissa Etheridge, k.d. lang, Oprah Winfrey og Laura Dern på rollelisten, og blev, ikke overraskende, et af de mest sete og omtalte afsnit af tv-serien “Ellen”.

Men for nylig, på Bravo TV, genkaldte den ligeledes lesbiske talkshow-vært Rosie O’Donnell en episode af “Rosie O’Donnell Show” tilbage fra 1996, året før “The Puppy Episode”, hvor Ellen og Rosie faktisk begge sprang ud for åben skærm overfor de vågne seere gennem en lille leg med ord.

Rosie O’Donnell beder Ellen Degeneres om at afsløre lidt om, hvad der kommer til at ske for karakteren “Ellen” i den kommende sæson af serien, og Ellen svarer: “we do find out that the character is Lebanese. There have been clues. You see her eating baba ghanoush”.

Dette får blandt andet Rosie O’Donnell til at sige: “Maybe I’m Lebanese. I could be Lebanese myself”.

Rosie O’Donnell kom først officielt ud af skabet i 2002 med ordene “I’m a dyke”.

Du kan se Rosie og Ellen tale om deres libanesiske tilhørsforhold herunder.

Du er så velkommen til at smide en kommentar eller lave trackback fra dit eget site.

One Response to “FLASHBACK: Da Ellen og Rosie sprang ud som libanesiske”

  1. [...] 8 blev dømt forfatningsstridigt. Få også og få et flashback tilbage til dengang hvor Ellen og Rosie sprang ud som libanesiske i denne [...]

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.