Cosy Bar i nat: Mand snittet i halsen med flaske

En mand gik i nat amok og snittede en anden mand i halsen med en flaske efter at være blevet smidt ud af Cosy Bar i København.

Cosy Bar i nat: Mand snittet i halsen med flaske

BT skriver her til formiddag, at en mand gik amok foran Cosy Bar i de sene nattetimer. Avisen skriver blandt andet, at han snittede en anden mand i halsen med en knust flaske efter at være blevet bortvist af personalet.

Den sårede er uden for livsfare, men har fået alvorlige snitsår på halsen, fortæller efterforskningslederen til BT, og eftersom der findes både gode vidneforklaringer og videoovervågning forventer vagtchefen, at man hurtigt vil finde gerningsmanden.

Den voldelige gæst blev, ifølge BT, smidt ud fra Cosy Bar fordi han opførte sig “uhensigtsmæssigt”, og det gjorde ham altså så vred, at han gik løs på en tilfældig gæst.

OPDATERET 19/1 KL. 9.45: Ifølge Ritzau er der to ofre efter episoden, da en anden tilfældig gæst blev slået i hovedet med et glas, og politiet eftersøger nu også 2 gerningsmænd, der begge blev smidt ud fra Cosy Bar onsdag nat for “skidt opførsel”. De to eftersøgte beskrives som mellem 25 og 30 år, og af nordafrikansk afstamning.

Artiklen findes på BT her.

Du er så velkommen til at smide en kommentar eller lave trackback fra dit eget site.

5 Responses to “Cosy Bar i nat: Mand snittet i halsen med flaske”

  1. Michael says:

    Det er trist af høre om endnu en grov voldsepisode på Cosybar, som ikke skyldes homogæster. Og i det hele taget trist at der er så mange voldsepisoder i homomiljøet, som skyldes “folk udefra”, som ikke har noget med miljøet som sådan at gøre, men som kommer og ødelægger festen. Miljøet burde finde fælles fodslag og sammen drøfte løsninger på, hvordan dette voksende problem kan kommes til livs, så vores miljø igen bliver trygt at færdes i. Der bliver lukket for mange heteroseksuelle ind, der kun har til hensigt at lave ballade og slås. Jeg kender mange der er begyndt at droppe Cosybar netop på grund af vold og tyverier, og det er synd, da det kan være et super hyggeligt sted.

  2. Rasmus says:

    Kommentaren som en bruger har lagt her, har Homotropolis valgt at fjerne.

    • homotropolis says:

      Kære Rasmus

      Som du kan se har vi valgt at fjerne din kommentar, da vi ikke ønsker at viderebringe racistiske udtalelser på http://www.homotropolis.com.

      Du er dog altid velkommen til at kommentere på vores artikler såfremt du har noget konstruktivt at bidrage med.

      Venlig hilsen

      Homotropolis Crew

  3. sune says:

    Jeg er helt enig med det som Michael siger. Jeg er selv blevet stukket ned derinde for nogle år siden også af en udlænding der blev afvist i døren idet han var lommetyv.

    Dengang var problemet det samme på cosy der kom rigtig mange lommetyve og også en del udenlandske fyrer som prøvede at score de tøser der var på stedet.

    En del af det som blev gjort dengang for at komme det til livs var at lave medlemskort til cosy. Måske burde det ske igen de steder hvor der bruges dørmænd så de har mulighed for at kontroler folk.

    Da det gamle pan blev overtaget lavede de nye ejere også medlemskort hvor man skulle ansøge og vedlægge et billede. Tror det er vejen frem idet når det er en medlems klub så har man lov til at afvise folk som ikke er medlemmer.

  4. Tom says:

    Ikk’ for at støde nogen, men hvis man læser det der rent faktisk står i teksten, så nævner den intet om gerningsmændenes sexualitet.
    Mener bare at man ikke skal være for hurtig til at drage konklusionen, at det er ‘hetroer, der ødelægger festen’. Det kan det meget vel være, men vi ved det jo i realiteten ikke.

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.