Modemagasinet Elle med transkønnet topmodel

Denne måned pryder den transkønnede topmodel, Lea T, forsiden på den brasilianske udgave af verdens største modemagasin, Elle.

Modemagasinet Elle med transkønnet topmodel

Brasilianske Elle har, som det første Elle-magasin i verden, valgt at bruge en transkønnet forsidemodel i deres decemberudgave.

Modellen, der viser sit smukke ydre på denne måneds udgave, er 30-årige Lea T – datter af den brasilianske fodboldspiller Toninho Cerezo. Lea T blev født som drengen Leandro Cerezo og lever i dag som kvinde og anerkendt model.

I 2008 startede Lea med hormonbehandlinger og i marts dette år gennemgik hun den helt store kønsskifteoperation.

I slutningen af 2010 fik hun job som model hos det kendte franske mærke, Givenchy, og har gennem tiden været at finde i mange af de mest kendte modeblade – heriblandt Vogue Paris.

Nogle vil måske også genkende hende fra Love Magazines cover, hvor Lea T og Kate Moss stillede op i et kontroversielt ‘pose’ i forbindelse med ‘androgyny chic’-udgaven. Overskriften var ‘This Is Hard Core’ og forsidebilledet er absolut værd at dele.

This is hardcore

Du er så velkommen til at smide en kommentar eller lave trackback fra dit eget site.

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.