Lesbisk julepynt er et regulært traktor-trækplaster og scorer topkarakter i test.
I denne søde juletid, hvor glimmer og farvestrålende julekugler dominerer vores hjem, er det ikke helt forkert at sige at selvom julen er børnenes fest, bliver den på en måde meget hurtigt også bøssernes fest. Kuglerne, stjernerne og alt der glimrer – need we say more?
Men fortvivl ikke kære lesbiske medsøstre!
Homotropolis har nemlig fundet det ultimative stykke lesbiske julepynt på den anden side af broen. Det var faktisk den svansede del af Homotropolis der stolt kunne vise dette pragteksemplar af et stykke lesbisk julepynt frem ved vores seneste get together, og lebberne lagde straks en bestilling ind og sendte shopping-bøssen i byen for at indkøbe et ordentligt parti af den traktorkørende trunte – og det værst tænkelige skete; der var udsolgt!
Vores insisterende shopping-ekspert gav dog ikke så let op og valfartede til hver eneste Rusta-butik i Malmö og omegn for at opspore flere eksemplarer af den jordbrugs-joviale julefrue, men det viser sig at den sydlige del af Sverige lige nu er fuldstændig udtømt for diesel-duftende landbrugs-lebber. Den fabelagtige farmer-frue er flået ned af hylderne, og vi må derfor krydse fingre for at der kommer nye leverancer inden længe. Eller ihvertfald håbe, at den imponerende efterspørgsel gør at produktionen øges næste år.
Da du desværre ikke, i skreven stund, kan få fingrene i julens traktor-trunte, har vi lavet en lillle billedserie, som forhåbentlig varmer i vintermørket.


december 13th, 2011
homotropolis 

Posted in
Tags: 