Homotropolis vil løbende rette søgelyset mod de alt for mange steder hvor homorettighederne halter, står helt stille eller ligefrem går baglæns.

Alt for mange steder i verden forfølges og diskrimineres seksuelle minoriteter. I Iran er homoseksualitet en grov forbrydelse der kan straffes med døden, i Kuwait må transkønnede ikke vise sig i det offentlige rum og i Uzbekistan kan sex mellem mænd betyde flere år bag tremmer.

I Zambia er det tilladt at være lesbisk men strengt forbudt at være bøsse. Jamaica anses af mange menneskerettighedsorganisationer for at være det mest homofobiske sted på kloden, og i Polen mener hele 93% af befolkningen af homoseksuelle ikke skal have lov at adoptere.

Registreret partnerskab er fortsat ikke en mulighed på Færøerne, i Saudi-Arabien straffes seksuelle minoriteter ofte med piskeslag og høje bøder, og sådan kunne man desværre blive ved rigtig længe.

For nylig blev to iranske fodboldspillere suspenderet på ubestemt tid for at have taget hinanden på bagdelen efter en afgørende målscoring. Selv om begge spillere forklarede at det var ment som en joke, så havde den iranske fodboldunion svært ved at se humoren, og lagde en bøde på mere end 20.000 kroner oveni karantænedommen.

Årets gaypride i Serbien blev aflyst, officielt fordi myndighederne ikke var i stand til at garantere deltagernes sikkerhed, og i sommers blev den indiske sundhedsminister citeret for at sige at homoseksualitet er en sygdom som desværre også spredes i Indien.

En tredjedel af den rumænske befolkning ser gerne at bøsser og lesbiske straffes alene på baggrund af deres seksualitet, og i Ghana har præsidenten for nylig erklæret, at han under ingen omstændigheder vil overveje en legalisering af homoseksualitet, også selv om det måtte betyde økonomiske tab i form af manglende finansiel støtte fra blandt andet Storbritannien.

I flere lande, der ofte ligger fjernt fra vore skandinaviske himmelstrøg, forstærkes de homofobiske og transfobiske tendenser i disse år. Vi har al mulig ret til – og grund til – at fortsætte vore egne hjemmebanekampe og holde fast i krav om fuldkommen ligestilling, kønsneutrale ægteskaber og mere offentlig forståelse for transkønnede. Men vi har også pligt til at se ud over vore egne problematikker og huske på, at vi – set fra et menneskerettighedsmæssigt synspunkt – trods alt er født under en ret så heldig stjerne.

Homotropolis vil insistere på at belyse LGBT-verdenskortets sorte pletter, og løbende bringe historierne om de alt for mange mennesker der lever i konstant angst og skam, alene på grund af deres seksuelle identitet. Vi vil også gerne gøre vores egen beskedne indsats for at de der mistede livet undervejs ikke toner ud i glemslens tåger. Vi håber du vil følge med.

Homotropolis Crew